Oplever du psykisk sårbarhed?
Først og fremmest skal du vide, at du ikke er alene. Rigtig mange mennesker oplever på et tidspunkt i deres liv at blive berørt af psykisk sygdom. Faktisk har hver 10. dansker en psykisk lidelse, og hver 3. vil i løbet af deres liv få brug for psykiatrisk behandling.
Råd til dig, der har det svært
Tal om det. Blandt unge er der særligt mange, som oplever mental mistrivsel og stress. Alligevel kan man godt komme til at føle sig alene med sine tanker. Måske fordi man ikke tør dele dem med sine nærmeste, eller måske fordi man ikke kender nogen, der rigtig kan relatere til det, man går igennem. Eller måske ved man slet ikke hvem, man skal snakke med. Det bedste råd vi kan give dig, er at prøve at åbne op. Det første skridt er derfor at fortælle nogen, du stoler på, hvordan du har det. Det kan f.eks. være et familiemedlem, en ven, en lærer, en læge eller en psykolog. Først når du har fortalt nogen, at du har det svært, kan I sammen finde ud af, hvordan du skal gå videre. Hvis den første, du åbner op for, ikke kan hjælpe dig, så må du ikke lade dig slå ud. Det er ikke alle, som forstår psykisk sårbarhed, også selvom de vil dig det bedste. Vid, at du har ret til at få hjælp, og det du oplever, er vigtigt, selvom andre måske ikke kan forstå det.
Søg hjælp. Det næste skridt er, at finde ud af, hvordan du kan få det bedre. Her er mange forskellige veje at gå, og det kan godt være, du skal prøve dig frem et stykke tid, før du finder ud af, hvad der er godt og effektivt for dig. Du skal vurdere, om det er nok at tale med dine nærmeste og få luft for dine tanker, eller om du har brug for at tale med en psykolog eller finde et andet behandlingstilbud. Hvis du går til din læge, kan du få en henvisning til psykologbehandling eller psykiatrien, hvis der er behov for det.
Hav tålmodighed og bevar håbet. At finde ud af, hvad der skal til, for at få det bedre, kan være en lang og sej proces. Det kan tage tid at finde den rette at betro sig til, den rette behandler eller den rette metode, som kan hjælpe lige netop dig. Men du må ikke lade det stoppe dig. Menneskelig udvikling er ikke en lineær proces, og nogle gange er det to skridt frem og ét tilbage. Det vigtigste er, at det er muligt at få det bedre - også selvom det ikke føles sådan.
Vær med i SIND Ungdom
Hvis du har psykisk sårbarhed eller sygdom inde på livet og har lyst til at være med i et fællesskab med andre unge, hvor der er plads til dig, præcis som du er, så klik her og se om vi har et klubfællesskab i dit lokalområde.
Er du pårørende?
Som pårørende til én der oplever psykisk sårbarhed eller sygdom, kan du gøre en stor forskel for vedkommende. Samtidig skal du være opmærksom på at passe på dig selv, da det kan være en stor belastning, hvis en nær relation har det meget skidt.
Hvordan hjælper du?
Ved at være opmærksomme kan vi alle sammen tage et fælles ansvar for hinandens trivsel. Det er altid en god idé at spørge ind til menneskene omkring dig. Derfor, lyt og vær nærværende når du er sammen med venner, familie, kolleger og dem du ellers omgiver dig med. Hvis du fornemmer, at nogen har det skidt, eller hvis nogen kommer til dig med psykisk mistrivsel, kan du hjælpe vedkommende ved at:
- Lytte. Lyt aktivt, dvs. spørg nysgerrigt ind og prøv ikke at udfylde eventuelle tomrum med din egen tale. Lad vedkommende tænke sig om og finde ordene. Vær sikker på, at du virkelig hører, hvad der bliver sagt - eventuelt ved at gentage det, vedkommende fortæller dig, og spørge, om du har fået fat i det rigtige.
- Anerkende. Prøv ikke at bagatellisere det vedkommende føler og oplever, eller at springe til en løsning med det samme. Anerkend, at vedkommende går igennem noget hårdt. Du kan måske ikke forstå det, men du kan vise, at vedkommende ikke er alene.
- Følg op. Psykisk sårbarhed eller sygdom forsvinder ikke over natten. Derfor er det en god idé at følge op og vise vedkommende, at du også er der på den lange bane. Det behøves ikke altid være lange samtaler. En sød SMS er ofte nok til at vedkommende ikke føler sig helt alene.
- Forsøg at undgå dårlig samvittighed. Mange pårørende til langvarig sårbarhed eller sygdom oplever en følelse af dårlig samvittighed over ikke at være der nok, eller ikke at være der ”godt nok”. Det er en normal følelse at føle sig utilstrækkelig og det er vigtigt, at du forsøger at acceptere utilstrækkeligheden.
- Tag pauser. Du må gerne tage pauser fra det tunge. Pas på dig selv og vend tilbage når du igen har overskud.