• Om SIND Ungdom
    • Vedtægter og årsregnskaber
    • Vision og organisering
    • Viden og resultater
    • Samværspolitik
    • Partnere
    • FAQ
    • Ledige stillinger
  • Kontakt os
  • Find dit fællesskab
  • Hvad er psykisk sårbarhed?
  • Få akut hjælp
  • Bliv frivillig
  • Bliv medlem for 75 kr.
  • Hver en krone tæller!
  • Lyt til vores podcast
  • Fortæl os din ‘Sårbare Sandhed’
  • Skip to main content
  • Om SIND Ungdom
    • Vedtægter og årsregnskaber
    • Vision og organisering
    • Viden og resultater
    • Samværspolitik
    • Partnere
    • FAQ
    • Ledige stillinger
  • Kontakt os
  • Find dit fællesskab
  • Hvad er psykisk sårbarhed?
  • Få akut hjælp
  • Bliv frivillig
  • Bliv medlem for 75 kr.
  • Hver en krone tæller!
  • Lyt til vores podcast
  • Fortæl os din ‘Sårbare Sandhed’

SIND Ungdom

Fællesskaber
Bliv frivillig
  • Om SIND Ungdom
    • Vedtægter og årsregnskaber
    • Vision og organisering
    • Viden og resultater
    • Samværspolitik
    • Partnere
    • FAQ
    • Ledige stillinger
  • Kontakt os
  • Find dit fællesskab
  • Hvad er psykisk sårbarhed?
  • Få akut hjælp
  • Bliv frivillig
  • Bliv medlem for 75 kr.
  • Hver en krone tæller!
  • Lyt til vores podcast
  • Fortæl os din ‘Sårbare Sandhed’

FAQ

Expand Hvad er SIND Ungdoms vision og mission?

SIND Ungdoms arbejder for, at ingen unge i Danmark skal stå alene med psykisk sygdom eller sårbarhed. Vi arbejder for et samfund, hvor psykisk sårbarhed, herunder angst, depression, dyb ensomhed og andre psykiske udfordringer, er forstået og accepteret. Vi skaber trygge fællesskaber og aktiviteter for unge med psykisk sårbarhed. Her kan unge finde støtte og forståelse til at håndtere deres udfordringer og få livsglæde og nye venner og lyst til at engagere sig i samfundets øvrige fællesskaber.

Expand Hvad er psykisk sårbarhed?

Psykisk sårbarhed og sygdom refererer til en tilstand, hvor en persons mentale trivsel og velbefindende påvirkes negativt. Dette kan resultere i symptomer som vedvarende tristhed, angst, søvnproblemer, selvskadende adfærd eller negative tankemønstre som påvirker evnen til at leve et sundt og balanceret liv. Det er vigtigt at huske, at psykiske udfordringer, herunder angst og depression, ikke er en svaghed, men en naturlig del af det at være menneske og vores udvikling. Husk at tale om det og søg hjælp, når det er svært.

Læs mere her.

Expand Er det normalt at føle angst eller ensomhed?

Ja, det er helt normalt at opleve perioder med angst, depression eller dyb ensomhed i løbet af livet. Disse følelser kan være relateret til faser og begivenheder i livet og andre udfordringer, og de er en del af den menneskelige erfaring og udvikling. Hvis du oplever vedvarende angst eller ensomhed, der påvirker dit daglige liv negativt, er det vigtigt at søge hjælp. Du er ikke alene med dine følelser, og der er mange støttemuligheder for dig, herunder i SIND Ungdom.

Læs mere her

Expand Er jeg psykisk sårbar?

Psykisk sårbarhed er et komplekst og multifacetteret fænomen. Det omfatter en bred vifte af oplevelser og udfordringer, der kan variere betydeligt fra individ til individ og over tid for den enkelte.

Alle mennesker oplever perioder med psykisk sårbarhed i løbet af deres liv, og disse perioder kan være forbigående eller mere vedvarende. Ligesom der er forskellige grader af fysiske sygdomme - fra en mild forkølelse til en alvorlig lungebetændelse - er der også forskellige grader af psykisk sårbarhed.

Psykisk sårbarhed kan medføre ændringer i humør, energiniveau og interesse for aktiviteter, som man normalt nyder. Det kan også føre til øget sårbarhed over for stress og angst.

Yderligere symptomer kan omfatte:

  • Ændringer i søvnvaner og appetit.
  • Nedsat evne til at deltage i sociale interaktioner.
  • Konstant træthed, muskelsmerter eller hovedpine, som kan være relateret til stress.

Hvis du oplever ændringer i dit mentale velbefindende, er det vigtigt at tale med nogen om det. Dette kan være familie, venner, lærere eller andre, som du føler dig tryg ved. Der er også gratis rådgivningstjenester tilgængelige, både via chat og personligt fremmøde.

Det er vigtigt at huske, at det er normalt at opleve perioder med psykisk sårbarhed, især i ungdomsårene, hvor mange gennemgår store forandringer. Hvis du føler dig konstant overvældet eller oplever alvorlige symptomer, er det vigtigt at søge hjælp. Mental sundhed er lige så vigtig som fysisk sundhed, og der er mange ressourcer og støttemuligheder tilgængelige.

For yderligere information om psykisk sårbarhed og for at finde gode råd, kan du læse mere her.

Expand Hvad gør jeg, hvis jeg føler mig angst, deprimeret, ensom eller ked af det?

Hvis du oplever følelser af angst, depression, ensomhed eller tristhed relateret til konkrete begivenheder og psykiske udfordringer, er det vigtigt at tage det første skridt og tale med nogen, du har tillid til. Dette kan være en ven, et familiemedlem, en lærer, en læge eller en psykolog. Husk, det er okay at bede om hjælp. Du kan også deltage i aktiviteter i SIND Ungdoms ungefælleskaber, hvor du vil møde andre unge, som har oplevet det samme som dig, og hvor du kan finde støtte og forståelse.

Læs mere her

Expand Hvor kan jeg få hjælp, hvis jeg føler mig angst, deprimeret, ensom eller ked af det?

Hvis du har brug for hjælp, er der flere organisationer der tilbyder gratis rådgivning og støtte til personer i svære situationer og med psykiske udfordringer. Se dem her.

Expand Hvem kan jeg ringe til, hvis jeg har det akut psykisk dårligt?

Hvis du har det psykisk dårligt og har brug for akut psykiatrisk hjælp, skal du kontakte lægevagten på 112 eller den nærmeste psykiatriske akutmodtagelse. Du kan finde adresser på lokale psykiatriske akutmodtagelser her.

Der er flere organisationer, der tilbyder rådgivning og støtte til personer i svære situationer og med psykiske udfordringer. Nogle af disse organisationer inkluderer:

ONLINE CHAT OG TELEFONISK RÅDGIVNING:

Her kan du få gratis rådgivning via chat og telefon, hvis du har svært og har brug for nogen at tale med.

Expand Hvad er SIND Ungdoms holdning til psykisk sårbarhed og mistrivsel blandt unge?

SIND Ungdom arbejder aktivt for at nedbryde stigma og tabu omkring psykisk sårbarhed, herunder angst, depression, ensomhed og andre psykiske udfordringer. Vi mener, at alle fortjener at blive behandlet med respekt og forståelse, uanset deres psykiske tilstand. Gennem uddannelse, oplysning og vores fællesskaber forsøger vi at øge forståelsen for psykisk sårbarhed og fremme en mere inkluderende og accepterende holdning til mennesker med psykiske udfordringer.

Expand Hvad er SIND Ungdoms lokale ung-til-ung fællesskaber?

SIND Ungdoms fællesskaber er for psykisk sårbare unge. Her kan unge, der oplever angst, depression, ensomhed eller andre psykiske udfordringer mødes, lave mad sammen, tale om deres oplevelser og deltage i forskellige sociale aktiviteter. De lokale fællesskaber er åbne for unge i alderen 16-35 år, uanset om man har en diagnose eller ej. Formålet med fællesskaberne er at skabe et trygt og støttende miljø, hvor unge med psykisk sårbarhed kan føle sig velkomne og trygge og få mulighed for at hygge sig og danne nye venskaber.

Du kan læse mere om vores lokale ungefællesskaber her eller kontakte os ved at skrive til info@sindungdom.dk eller ringe til SIND Ungdoms sekretariat på 53767072.

Expand Hvornår har SIND Ungdoms fællesskaber åbent?

SIND Ungdom afholder ugentlige fællesaftener på faste ugedage, normalt fra kl. 16-21. Disse fælleaftener består i fælles madlavning og andre sociale aktiviteter som udflugter, gåture og spil. Vores ungefællesskaber holder åbent året rundt med undtagelse af mindre feriepauser. De fungerer som stabile holdepunkter, hvor du altid kan finde godt selskab og et pusterum.

Du kan finde åbningstider for de lokale fællesskaber i SIND Ungdom her

Expand Hvordan kan det gavne mig at deltage i SIND Ungdoms aktiviteter?

Hvis du oplever angst, depression, ensomhed eller andre udfordringer er du altid velkommen i SIND Ungdom. I vores fællesskaber kan du møde andre unge, som også har eller har prøvet at have det svært. Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi lægger vægt på forståelse, rummelighed og omsorg for hinanden. Det er et trygt fællesskab, hvor der plads til alle, præcis som man er.

Find et SIND Ungdom fællesskab nær dig her

Expand Er SIND Ungdom kun for unge med en bestemt diagnose?

Nej, SIND Ungdom er åben for alle unge mellem 16-35 år, uanset om de har en bestemt diagnose, herunder angst, depression, dyb ensomhed eller andre psykiske lidelser. Det er et inkluderende og støttende miljø, hvor alle er velkomne til at deltage og modtage hjælp og støtte. Der er ingen krav om en formel henvisning eller godkendelsesprocedure for at være en del af SIND Ungdom.

Expand Skal jeg kontakte SIND Ungdom, hvis jeg ønsker at besøge dem?

Det kan være en god idé at kontakte det klubfællesskab, du gerne vil besøge, så du ikke går forgæves – hvis de er på tur eller har lukket. Du kan kontakte et klubfællesskab ved at skrive til deres mail, som du finder ved at klikke på den pågældende by her. Du kan også skrive til info@sindungdom.dk eller ringe til SIND Ungdoms sekretariat på 53767072. Du er velkommen til at have en kontaktperson, en ven eller en forælder med de første gange, du besøger SIND Ungdom.

Expand Hvordan kan jeg støtte sårbare unge?

Som frivillig i en af vores lokalforeninger kan hjælpe med at organisere sociale aktiviteter for unge med psykisk sårbarhed. Du kan også donere penge til SIND Ungdoms arbejde, som går til at finansiere vores aktiviteter for de unge. Derudover kan du støtte os ved at sprede budskabet om vores arbejde og tage del i vores bestræbelser for at bekæmpe tabu om psykisk sårbarhed.

Du kan blive frivillig i SIND Ungdom her

Expand Hvordan er SIND Ungdom finansieret?

SIND Ungdoms arbejde muliggøres gennem donationer og samarbejder med en række private fonde, virksomheder og offentlige organisationer. En del af vores indtægter kommer også fra medlemskontingenter og donationer fra privatpersoner.

Vi har ikke nogen stor økonomi, men er rigtig gode til at komme langt for få midler med fornuftig økonomistyring og ikke mindst utallige frivillige arbejdstimer. Her er ikke nogle polstrede direktørlønninger eller overflødige administrationsomkostninger – vi er en lille, fleksibel organisation, hvor hver en krone tæller og kan mærkes.

Læs mere her

SIND Ungdom
CVR: 33292066
Heimdalsgade 37, 1. Sal
2200 København

info@sindungdom.dk
+45 5376 7072

/Lokale ungefællesskaber
/Bliv frivillig
/Bliv medlem
/Donér 
/Kontakt