FAQ
SIND Ungdoms arbejder for, at ingen unge i Danmark skal stå alene med psykisk sygdom eller sårbarhed. Vi arbejder for et samfund, hvor psykisk sårbarhed, herunder angst, depression, dyb ensomhed og andre psykiske udfordringer, er forstået og accepteret. Vi skaber trygge fællesskaber og aktiviteter for unge med psykisk sårbarhed. Her kan unge finde støtte og forståelse til at håndtere deres udfordringer og få livsglæde og nye venner og lyst til at engagere sig i samfundets øvrige fællesskaber.
Psykisk sårbarhed og sygdom refererer til en tilstand, hvor en persons mentale trivsel og velbefindende påvirkes negativt. Dette kan resultere i symptomer som vedvarende tristhed, angst, søvnproblemer, selvskadende adfærd eller negative tankemønstre som påvirker evnen til at leve et sundt og balanceret liv. Det er vigtigt at huske, at psykiske udfordringer, herunder angst og depression, ikke er en svaghed, men en naturlig del af det at være menneske og vores udvikling. Husk at tale om det og søg hjælp, når det er svært.
Ja, det er helt normalt at opleve perioder med angst, depression eller dyb ensomhed i løbet af livet. Disse følelser kan være relateret til faser og begivenheder i livet og andre udfordringer, og de er en del af den menneskelige erfaring og udvikling. Hvis du oplever vedvarende angst eller ensomhed, der påvirker dit daglige liv negativt, er det vigtigt at søge hjælp. Du er ikke alene med dine følelser, og der er mange støttemuligheder for dig, herunder i SIND Ungdom.
Mennesker med psykiske vanskeligheder udgør en meget bred gruppe, hvis ressourcer og funktionsnedsættelser varierer meget – både fra person til person og over tid for den enkelte. På tværs af denne store variation er en psykiatrisk diagnose dog statistisk set forbundet med en væsentlig sundhedsmæssig og social ulighed.
Du kan læse mere om psykisk sårbarhed og finde gode råd her.
Hvis du oplever følelser af angst, depression, ensomhed eller tristhed relateret til konkrete begivenheder og psykiske udfordringer, er det vigtigt at tage det første skridt og tale med nogen, du har tillid til. Dette kan være en ven, et familiemedlem, en lærer, en læge eller en psykolog. Husk, det er okay at bede om hjælp. Du kan også deltage i aktiviteter eller klubmøder hos SIND Ungdom, hvor du vil møde andre unge, som har oplevet det samme som dig, og hvor du kan finde støtte og forståelse.
Hvis du har brug for hjælp, er der flere organisationer der tilbyder gratis rådgivning og støtte til personer i svære situationer og med psykiske udfordringer. Nogle af disse organisationer inkluderer:
- Angstforeningen: https://www.angstforeningen.dk/ Rådgivning og støtte til pårørende eller personer med angst
- Headspace: www.headspace.dk Rådgivning og nogen at tale med for børn og unge mellem 12-25 år
- LGBT+: http://www.lgbt.dk/ Fysisk og online/telefonisk rådgivning af frivillige, der selv identificerer sig som LGBT+-personer
- Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade: https://www.lmsos.dk/ Rådgivning om spiseforstyrrelser og selvskade
- Misbrugsportalen: https://www.misbrugsportalen.dk/ Gratis og anonyme støttende samtaler til pårørende, samt til unge over 18 og voksne med et misbrug, eller en afhængighedsproblematik.
- SIND: https://sind.dk/ Landsforeningen for psykisk sundhed
- TUBA: https://tuba.dk/ Rådgivning og terapi for unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i en familie med alkohol- eller stofproblemer.
ONLINE CHAT OG TELEFONISK RÅDGIVNING:
- Livslinien: https://www.livslinien.dk/ Anonym telefon- og online-rådgivning for mennesker med selvmordstanker, pårørende og efterladte.
- Sorglinjen: https://sorgcenter.dk/sorglinjen/ Samtale for unge og voksne i sorg
- Startlinjen: https://startlinjen.dk/introduktion/ Anonyme samtaler til dig i en svær livssituation
- DepressionsLinien: https://depressionsforeningen.dk/depressionslinien-33124774/ Rådgivning og nogen at tale med for pårørende til og folk med depression
- Mindhelper: www.mindhelper.dk Vejledning, råd, viden og andet hjælp til unge.
- UngTilUng: www.ungtilung.com Chat og mentorsamtaler, værktøjer og blog for unge
- Ungdommens Røde Kors: www.urk.dk Ungdommens rødes kors telefonrådgivning og chatsted
- Ungekompasset: https://www.ungekompasset.dk/Forside - find et tilbud for unge, der passer til dig
- Den psykiatriske rådgivningstelefon: Du kan døgnet rundt ringe anonymt til Psykiatrisk Rådgivningstelefon og få rådgivning på 78 47 04 70.
- Psykiatrifonden: https://www.psykiatrifonden.dk/faa-hjaelp.aspx Rådgivning for pårørende og psykisk syge og sårbare
- Lev Uden Vold: https://levudenvold.dk/ - Anonym og gratis rådgivning til voldsudsatte, voldsudøvere og deres pårørende.
- Alkolinjen: https://alkohologsamfund.dk/alkolinjen Rådgivningen er for dig, der drikker for meget, og dig, der er pårørende til en der drikker.
- Bryd tavsheden: https://brydtavsheden.dk/om-vold/viden-om-vold/ Rådgivning om børnevold og kærestevold
- Netstof: https://netstof.dk/brevkasser Anonym online rådgivning om alkohol, hash og andre stoffer.
- Sexlinjen: https://www.sexlinien.dk/ Rådgivningsportal om sex, køn og krop for unge mellem 15-25 år
MØDESTEDER FOR UNGE:
- Ventilen: www.ventilen.dk Landsdækkende tilbud for unge, der føler sig ensomme
- Ungdommens Røde Kors: https://www.urk.dk/hvad-goer-vi Fysiske aktiviteter rundt om i landet for børn og unge
- SIND Ungdom: https://www.sindungdom.dk/lokale-faellesskaber/ Rummelige ung-til-ung klubfællesskaber for sårbare unge i hele landet
PÅRØRENDE:
- Kombu: https://kombu.dk/ Nationalt Kompetencecenter for Børn og Unge i familier med psykisk sygdom
- Bedre Psykiatri: https://bedrepsykiatri.dk/ - Rådgivning til pårørende til personer med psykisk sygdom
Hvis du har det psykisk dårligt og har brug for akut psykiatrisk hjælp, skal du kontakte lægevagten på 112 eller den nærmeste psykiatriske akutmodtagelse. Du kan finde adresser på lokale psykiatriske akutmodtagelser her.
Der er flere organisationer, der tilbyder rådgivning og støtte til personer i svære situationer og med psykiske udfordringer. Nogle af disse organisationer inkluderer:
ONLINE CHAT OG TELEFONISK RÅDGIVNING:
- Angstforeningen: https://www.angstforeningen.dk/ Rådgivning og støtte til pårørende eller personer med angst
- Headspace: www.headspace.dk Rådgivning og nogen at tale med for børn og unge mellem 12-25 år
- Livslinien: https://www.livslinien.dk/ Anonym telefon- og online-rådgivning for mennesker med selvmordstanker, pårørende og efterladte.
- Sorglinjen: https://sorgcenter.dk/sorglinjen/ Samtale for unge og voksne i sorg
- Startlinjen: https://startlinjen.dk/introduktion/ Anonyme samtaler til dig i en svær livssituation
- DepressionsLinien: https://depressionsforeningen.dk/depressionslinien-33124774/ Rådgivning og nogen at tale med for pårørende til og folk med depression
- Den psykiatriske rådgivningstelefon: Du kan døgnet rundt ringe anonymt til Psykiatrisk Rådgivningstelefon og få rådgivning på 78 47 04 70.
- Psykiatrifonden: https://www.psykiatrifonden.dk/faa-hjaelp.aspx Rådgivning for pårørende og psykisk syge og sårbare
MØDESTEDER FOR UNGE:
- Ventilen: www.ventilen.dk Landsdækkende tilbud for unge, der føler sig ensomme
- Ungdommens Røde Kors: https://www.urk.dk/hvad-goer-vi Fysiske aktiviteter rundt om i landet for børn og unge
- SIND Ungdom: https://www.sindungdom.dk/lokale-faellesskaber/ Fysiske ung-til-ung klubfællesskaber for psykisk sårbare unge i hele landet
PÅRØRENDE:
- Kombu: https://kombu.dk/ Nationalt Kompetencecenter for Børn og Unge i familier med psykisk sygdom
- Bedre Psykiatri: https://bedrepsykiatri.dk/ - Rådgivning til pårørende til personer med psykisk sygdom
SIND Ungdom arbejder aktivt for at nedbryde stigma og tabu omkring psykisk sårbarhed, herunder angst, depression, ensomhed og andre psykiske udfordringer. Vi mener, at alle fortjener at blive behandlet med respekt og forståelse, uanset deres psykiske tilstand. Gennem uddannelse, oplysning og vores fællesskaber forsøger vi at øge forståelsen for psykisk sårbarhed og fremme en mere inkluderende og accepterende holdning til mennesker med psykiske udfordringer.
SIND Ungdoms fællesskaber er for psykisk sårbare unge. Her kan unge, der oplever angst, depression, ensomhed eller andre psykiske udfordringer mødes, lave mad sammen, tale om deres oplevelser og deltage i forskellige sociale aktiviteter. Klubberne er åbne for unge i alderen 16-35 år, uanset om man har en diagnose eller ej. Formålet med fællesskaberne er at skabe et trygt og støttende miljø, hvor unge med psykisk sårbarhed kan føle sig velkomne og trygge og få mulighed for at hygge sig og danne nye venskaber.
Du kan læse mere om vores lokale fællesskaber her eller kontakte os ved at skrive til info@sindungdom.dk eller ringe til SIND Ungdoms sekretariat på 53767072.
SIND Ungdom afholder ugentlige klubaftener på faste ugedage, normalt fra kl. 16-21. Disse klubaftener består i fælles madlavning og andre sociale aktiviteter som udflugter, gåture og spil. Klubfællesskaberne holder åbent året rundt med undtagelse af mindre feriepauser. De fungerer som stabile holdepunkter, hvor du altid kan finde godt selskab og et pusterum.
Du kan finde åbningstider for de enkelte klubfællesskaber i SIND Ungdom her
Hvis du oplever angst, depression, ensomhed eller andre udfordringer er du altid velkommen i SIND Ungdom. I vores fællesskaber kan du møde andre unge, som også har eller har prøvet at have det svært. Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi lægger vægt på forståelse, rummelighed og omsorg for hinanden. Det er et trygt fællesskab, hvor der plads til alle, præcis som man er.
Nej, SIND Ungdom er åben for alle unge mellem 16-35 år, uanset om de har en bestemt diagnose, herunder angst, depression, dyb ensomhed eller andre psykiske lidelser. Det er et inkluderende og støttende miljø, hvor alle er velkomne til at deltage og modtage hjælp og støtte. Der er ingen krav om en formel henvisning eller godkendelsesprocedure for at være en del af SIND Ungdom.
Det kan være en god idé at kontakte det klubfællesskab, du gerne vil besøge, så du ikke går forgæves – hvis de er på tur eller har lukket. Du kan kontakte et klubfællesskab ved at skrive til deres mail, som du finder ved at klikke på den pågældende by her. Du kan også skrive til info@sindungdom.dk eller ringe til SIND Ungdoms sekretariat på 53767072. Du er velkommen til at have en kontaktperson, en ven eller en forælder med de første gange, du besøger SIND Ungdom.
Som frivillig i en af vores lokalforeninger kan hjælpe med at organisere sociale aktiviteter for unge med psykisk sårbarhed. Du kan også donere penge til SIND Ungdoms arbejde, som går til at finansiere vores aktiviteter for de unge. Derudover kan du støtte os ved at sprede budskabet om vores arbejde og tage del i vores bestræbelser for at bekæmpe tabu om psykisk sårbarhed.
SIND Ungdoms arbejde muliggøres gennem donationer og samarbejder med en række private fonde, virksomheder og offentlige organisationer. En del af vores indtægter kommer også fra medlemskontingenter og donationer fra privatpersoner.
Vi har ikke nogen stor økonomi, men er rigtig gode til at komme langt for få midler med fornuftig økonomistyring og ikke mindst utallige frivillige arbejdstimer. Her er ikke nogle polstrede direktørlønninger eller overflødige administrationsomkostninger – vi er en lille, fleksibel organisation, hvor hver en krone tæller og kan mærkes.